Vil du bruge Facebook mere professionelt, og trække flere kunder til din forretning? Det kan sagtens lade sig gøre, og jeg vil meget gerne hjælpe dig! Her er 7 Facebook-tips:
3,5 millioner danskere i stort set alle aldersklasser er på Facebook. 3 millioner af dem på daglig basis, så der er god chance for at du kan få ”taletid” hos mennesker, der potentielt kan blive kunder i din butik.
Jeg har rådgivet en del virksomheder om hvordan de skal bruge Facebook, og er også Facebook-redaktør for mange af dem. Har du brug for professionel hjælp, så kontakt mig, men du kan også gøre rigtig meget selv – her er mine syv bedste tips (målrettet virksomheder, som allerede er på Facebook, men som ikke rigtigt opnår resultater med det).
1. Brug video!
Video rykker på Facebook, og det er der to gode grunde til: Dels at Facebook gerne vil være et “lækkert” medie, og derfor giver videoer en fordel i deres algoritme – dels at brugerne på Facebook også finder det mere interessant, at se levende billeder i deres feeds. Du kan sagtens lave fine videoer med mobilen – her er et par tips:
- Hav styr på din historie. Hvad vil du fortælle med videoen (det kan sagtens være en simpel historie).
- Videoer med mennesker, der fortæller noget, giver de bedste resultater.
- Gå efter en acceptabel kvalitet. Gå tæt på, så du får bedre skarphed og bedre lyd.
- Hellere flere korte videoer end få lange. Grib seerens opmærksomhed indenfor de første par sekunder.
- Husk at skrive nogle relevante ord i teksten, så man også finder videoen ved søgning.
- Brug evt. en app i din telefon, til at klippe sekvenser sammen, lave flotte dækbilleder og lægge korte tekster på.
2. Flotte fotos!
Regel nummer ét er, at du altid har et relevant billede i alle dine opslag (eller en video), og altid et billede du selv har taget.
- Tag billeder i god kvalitet. Gå tæt på, og sørg for at billedet er skarpt. Prøv gerne lidt forskelligt.
- Sørg for at du har nok lys. Brug evt. naturligt lys fra et vindue (stå med ryggen til vinduet).
- Tag altid foto på langs, som et TV (læg telefonen ned). Højkantsfotos er kun til portrætter!
- Vær gerne kreativ, så dit foto virker sjovt og tiltrækkende.
- Billeder med mennesker, giver bedre resultater end billeder uden.
- Tag evt. flere fotos, og opret et ”diasshow” (hvor Facebook laver en lille “video” ud af dem).
3. Skriv kort og præcist.
Når du laver et opslag, så sørg for at teksten er kort og præcis. De fleste opslag får 8 sekunders opmærksomhed, så hvis du vil have dine potentielle kunder til at se nærmere på dit opslag, så skal du være skarp.
- Opslag med mellem 0 og 50 tegn (!!) opnår de bedste resultater, men er svære at skrive.
- Opslag med maksimalt 100 tegn er acceptabelt – alt derover forringer dine resultater.
- Sørg for at de først par ord rammer plet, og at pointen står i første linje.
- Har du mere at sige, så link f.eks. til en hjemmeside.
- “Tag” om muligt andre mennesker eller virksomheder, for at opnår større rækkevidde.
4. Formulér en plan
Dette er nok det kedeligste råd, men vise sig at være det vigtigste. Du bør nemlig have en plan for hvad du foretager dig på Facebook. Svar på disse spørgsmål, og du er godt på vej:
- Hvad er formålet med din kommunikation på Facebook?
- Hvilke historier vil du gerne fortælle om din virksomhed?
- Hvem taler du til (målgruppe)?
- Hvor tit skal/kan du lægge opslag på Facebook?
5. Vægt historier og reklamebudskaber
Synes du selv at du laver mange opslag, men ikke opnår særlig god rækkevidde? Så er det sandsynligvis fordi, du udelukkende laver opslag om dine produkter. Folk gider ikke for meget salgsgas!
Derfor bør du vægte forholdet mellem underholdning og salgsbudskaber. Et godt forhold er tre underholdende budskaber, for hvert salgsbudskab. I denne forbindelse skal underholdning fortolkes meget bredt – her er nogle inputs til hvad du kan vælge at vise:
- Vis også nogle mennesker på opslagene. Medarbejdere og kunder er oplagte!
- Giv nogle gode tips eller råd – alle har noget ekspertviden de kan dele ud af!
- Hvem er I? Fortæl lidt om hverdagen – lad os kigge lidt med “bag kulissen”.
- Hvad fortæller du om din dag, når du kommer hjem? Del det samme på Facebook!
- Sjove opslag, sjove billeder, sjove historier – brug dem når du støder på dem.
6. Konkurrencer virker
Konkurrencer på Facebook har et blakket ry. Nogle vil mene, at det er underlødigt og andre siger , at man kun tiltrækker konkurrenceryttere.
Jeg tror på, at der findes et attraktivt sted lige dér i mellem – især hvis du er troværdig virksomhed, med et godt renommé, som andre gerne vil bakke op om.
- En god konkurrence er, at man i kommentarfeltet skal skrive hvem man synes fortjener gaven, eller hvem man vil gøre noget sammen med. Helt automatisk, vil der blive “tagget” nogle mennesker, og opslaget spreder sig.
- Vær ikke grådig, og bed om både like, del og kommentar. Det virker også, hvis du kun beder om et svar i kommentarfeltet.
- Sætter du tekst ind over billedet, så husk at Facebook ikke kan lide, at der er mere end 20% tekst.
- Anvend konkurrencer til at få likes til din side. Tjek om dem der liker opslaget, også har liket siden – og ellers invitér dem.
7. Boost for at øge rækkevidde
Annoncering på Facebook, også kaldet boost, er når du betaler for at opnå mere eksponering. Det er fedt når man for få penge, kan nå mange mennesker. Men vær opmærksom på, at du får meget mere for pengene, hvis du laver opslag som folk gider læse og engagere sig i.
- Brug primært boost på de opslag der i forvejen giver gode resultater – så får du mere for pengene.
- Opslag som ikke giver likes i forvejen, skal du derfor ikke booste. Opgiv dem og lær af dem!
- Vil du booste, så ”kæl” for opslaget og gør det flot og lækkert!
- Vent med at booste, til en tilpas mængde mennesker har set det (vent mindst 24 timer). Så virker det bedre.
- Målret dit boost, til den målgruppe du arbejder med. Alder, køn og geografisk område er oplagt.
Sidst men ikke mindst, så er det en god idé at finde nogle “ambassadører”, der ved at du sætter pris på at de deler dine opslag (kollegaer, ansatte, venner, familie). Dermed er du allerede nået længere ud!
Hjælp?
Jeg hjælper meget gerne, hvis du har brug for professionel hjælp til at sætte gang i din Facebook, hvis du har brug for et kursus eller et foredrag om Facebook. Kontakt mig, og lad os få en snak.
Det er også muligt, at få mig til at blive din faste markedsføringskoordinator!
Læs også om det virale hit jeg tilrettelagde for Oreby Kro – eller se nogle af de videoer jeg har produceret, med Facebook som primært medie