
CASE
Le Luma
Markedsføring af skønhedsklinikker
Le Luma er en skønhedsklinik i Vordingborg og på Frederiksberg. De specialiserer sig i kosmetologbehandlinger og skønhedsbehandlinger, og tilbyder over 100 forskellige behandlinger i deres to klinikker.
En ny hjemmeside
Vores første projekt med Le Luma var at lave en ny, moderne hjemmeside til skønhedsklinikkerne. Hjemmesiden skulle være informativ, lækker og ikke mindst nemt og effektivt lede brugerne videre til klinikkens bookingsystem.
Vi udarbejdede et hjemmesidedesign, hvor video- og billedmateriale spillede en central rolle for at gøre hjemmesiden mere personlig og troværdig. Video- og billedmaterialet havde både til formål at vise brugerne, hvordan nogle af behandlinger foregår, men også at give dem et indblik i, samt indtryk af, klinikken.
Vi implementerede en gennemgående pastelgrøn, som blev den farve, der skulle spille op mod den dominerende hvide nuance. Vi valgte den grønne farve, for at skabe mere ro og balance på hjemmesiden, hvilket også underbygger Le Lumas vision, som er at give afslapning og velvære til deres klienter.

Flere kunder i klinikken
Da hjemmesiden var på plads, fik vi til opgave at sprede budskabet om Le Lumas skønhedsbehandlinger og ikke mindst styrke deres branding.
Det løste vi ved at producere nogle lækre videoer, som inviterede modtagerne ind bag forhænget i klinikken. På den måde kunne potentielle kunder se, hvordan de enkelte behandlinger foregår.
Herefter oprettede vi annoncer, som var målrettet kvinder i og omkring hhv. Vordingborg og Frederiksberg. Vi målrettede også annoncerne ud fra brugerdefinerede interesser som kosmetologi, selvforkælelse, pedi- og manicures m.m.
Annoncerne er optimeret mod at skabe trafik til deres hjemmeside og giver fortsat rigtig gode resultater.
